Billig varme med nem og enkel teknik
Solfangere har været på det danske marked i mere end 30 år, og i dag sidder de på omkring 40.000 enfamilieshuse i Danmark. Moderne solvarmeanlæg af god kvalitet er meget driftsikre. Du kan få dækket en stor del af familiens energibehov de næste 25 år - og det både spare dig penge og give dig et væsentlig nedbragt CO2-udslip.
Solvarmeanlægget består af en udendørs solfanger, der ligger på husets tag - men den kan også sidde på et udhus eller endda stå på jorden. Den optager varmeenergi fra solen. Varmen overføres gennem væskefyldte rør til boligens varmtvandsbeholder. Desuden er der en styringsenhed. Teknisk er det ikke så kompliceret at installere et anlæg og det griber ikke noget videre ind i boligen; især er det oplagt at overveje det, når dit tag skal renoveres eller din varmtvandsbeholder/kedel skiftes. I dag findes der elegante løsninger, som kan integreres mere diskret i taget ved at solfangeren bliver nedfældet i tagbelægningen i stedet for at være monteret oven på. Anlægget producerer mest varme om sommeren, men hen over hele året kan det faktisk dække op til 60-70 procent af dit samlede behov for varmt brugsvand og op til 15-30 procent af energibehovet til opvarmning af dit hus. I vinterhalvåret skal solvarmeanlægget suppleres med en anden energikilde for at sikre dig tilstrækkelig varmeenergi - det kan være et pillefyr, en brændeovn eller et naturgas-/oliefyr.
Solvarmeanlægget giver en kraftig reduktion i boligens CO2-udledning, især hvis det erstatter et gammelt oliefyr. Anlægget sparer alene 0,5-2 ton CO2 om året, vurderer Teknologisk Institut. Så det ville reducere Danmarks CO2-udledning markant, alene hvis der blev brugt solvarmeanlæg alle de steder, hvor det er praktisk og fornuftigt.
|
|
Du er altid meget velkommen til at skrive en mail til os, eller give os et kald, hvis du skulle have spørgsmål eller lign. |
![]() |
|
|
|
|
|